×

Sådan vælger du en god hovedpude: højde, fyldtype og støtte til nakken

Sådan vælger du en god hovedpude: højde, fyldtype og støtte til nakken

Sådan vælger du en god hovedpude: højde, fyldtype og støtte til nakken

Det vigtigste først: sådan ser en god hovedpude ud

En god hovedpude holder nakken i en neutral, afslappet linje med resten af ryggen, uden at hovedet bliver presset op eller ned. Som tommelfingerregel passer en højere pude til sidesøvn, en lav til mellem høj pude til rygsøvn og en meget lav pude til mavesøvn. Fyldtype, madrasfasthed, skulderbredde og om du bliver varm eller har allergi, finjusterer valget.

Hvis du vågner med stiv nakke, hovedpine, ondt i skuldre eller må forme puden hele natten, er det ofte et tegn på, at højde, fyld eller støtte ikke passer til dig. Heldigvis kan du komme langt med nogle få, klare valgregler.

Neutral nakkestilling: kernen i det hele

Uanset materiale og pris er opgaven den samme: puden skal støtte nakkens naturlige kurve, så rygsøjlen ligger nogenlunde lige, når du ligger på siden eller ryggen. Hovedet må hverken tippe tilbage eller frem.

Neutral nakkestilling: Når du ligger i din foretrukne sovestilling, skal en lige linje kunne trækkes fra midten af nakken og ned gennem rygsøjlen uden tydelige knæk.

Det betyder i praksis:

  • På siden skal puden udfylde rummet mellem skulder og hoved.
  • På ryggen skal puden støtte lige under nakken uden at løfte hovedet fremad.
  • På maven er nakken typisk drejet og belastet, så den stilling er sjældent god ved nakkeproblemer.

Når du læser resten af guiden, kan du hele tiden vende tilbage til det her: hjælper puden min nakke med at ligge neutralt?

Hvilken pudehøjde passer til din sovestilling?

Som udgangspunkt skal sidesovere vælge en højere pude, rygsovere en lav til mellem høj pude, og mavesovere en lav eller meget lav pude. Den rigtige højde afhænger også af skulderbredde og madrasfasthed, fordi puden skal holde nakken neutral uden at presse hovedet op eller ned.

De fleste puder opdeles groft i ekstra lav, lav, mellem, høj og ekstra høj. Det lyder lidt abstrakt, så lad os oversætte det til, hvad du kan bruge i praksis.

Generelle højder efter sovestilling

  • Sidesøvn: typisk mellem, høj eller ekstra høj alt efter skulderbredde og madras.
  • Rygsøvn: typisk lav eller mellem.
  • Mavesøvn: typisk ekstra lav eller lav – eller slet ingen pude.

Har du brede skuldre, behov for meget støtte eller sover på en meget fast madras, ender du ofte et trin højere end gennemsnittet. Er du slank og sover på en blød madras, ender du ofte et trin lavere.

Beslutningsmatrix: sovestilling + skulderbredde + højde

Brug tabellen som startpunkt. Højderne er vejledende og forudsætter en almindelig hovedpudestørrelse (fx 60×63 cm). Vil du nørde størrelser mere, kan du dykke ned i guiden til hovedpudestørrelser bagefter.

Sovestilling Skulderbredde Typisk udgangspunkt for pudehøjde
Side Smal Mellem
Side Mellem Høj
Side Bred Høj til ekstra høj
Ryg Smal/mellem Lav til mellem
Ryg Bred Mellem
Mave Alle Ekstra lav til lav (evt. helt uden pude)

Skulderbredde handler ikke kun om skelet, men også om muskelmasse. Hvis du er meget muskuløs omkring skuldre og øvre ryg, skal puden ofte være højere, end du lige tror.

Sådan vurderer du, om din pude er for høj eller for lav

Hurtig fejlfinder:
For høj: hagen presses lidt ned mod brystet, og du kan mærke spænding i nakken.
For lav: hovedet tipper bagover eller ned mod madrassen, og du får lyst til at lægge armen ind under puden.
Passende: nakke og ryg føles i naturlig forlængelse, og du kan slappe af i skuldrene.

Den bedste test er at få en anden til at tage et foto af dig fra siden, mens du ligger i din normale sovestilling. Kig på linjen fra nakke ned gennem ryggen: er den nogenlunde lige, eller er der et tydeligt knæk i nakken?

Hvordan påvirker madrassen din hovedpude?

Madrassens fasthed ændrer, hvor højt hovedet ligger i forhold til skulderen. På en fast madras har du ofte brug for mere pudehøjde, mens en blød madras typisk kræver en lavere profil, fordi kroppen synker mere ned.

Det er her, mange går galt: de køber en pude ud fra sovestilling alene uden at tænke på, hvor meget madrassen reelt giver efter under skuldrene.

Fast vs. blød madras

  • Fast madras: Skuldrene synker mindre ned, så afstanden fra skulder til hoved er større. Som sidesover ender du ofte på høj eller ekstra høj pude. Som rygsover ofte på mellem.
  • Blød madras: Skuldrene synker længere ned, så afstanden mellem skulder og hoved bliver mindre. Samme person kan her trives med mellem eller lav pude.
  • Meget blød topmadras: Kan gøre, at din ellers gode pude pludselig føles for høj.

Hvis du er i tvivl om din madrasfasthed, kan du læse mere om fasthed og komfortzoner eller hele overblikket over madrastyper.

Sådan tjekker du samspillet mellem madras og pude

  1. Læg dig i din normale sovestilling.
  2. Mærk efter, om skuldrene føles klemt, eller om de får lov til at synke behageligt ned.
  3. Bed en anden om at se fra siden: danner nakke og ryg en nogenlunde lige linje?
  4. Hvis du synker meget ned i madrassen, men stadig har et stort knæk i nakken, er puden for høj.
  5. Hvis du ligger ovenpå madrassen uden nævneværdigt nedsynk, og hovedet hælder ned, er puden for lav.

Har du for nylig skiftet madras (fx til en fastere kontinentalseng) uden at skifte hovedpude, er det værd at tjekke, om din gamle pude stadig passer til din nye seng.

Hvilken fyldtype giver den bedste støtte?

Memory foam og latex giver normalt den mest målrettede støtte, mens dun og fiber er blødere og mere formbare. Det bedste fyld afhænger af, om du prioriterer støtte, kølighed, vaskbarhed, allergivenlighed eller en pude, der kan formes efter behov.

Der findes mange blandinger og brands, men de fleste hovedpuder falder i fire hovedkategorier: dun/fjer, fiber, memory foam og latex. Her er de vigtigste forskelle.

Materiale-overblik: støtte, varme og vedligeholdelse

Fyldtype Støtte & følelse Varme & ventilation Allergi & vask Typisk holdbarhed*
Dun/fjer Blød, let og meget formbar. Støtten afhænger af fyldmængde og kamre. God varme- og fugtregulering. Kan føles lun, men sjældent klam. Kræver jævnlig luftning. Kan vaskes (tjek label). Ikke altid bedst ved svær allergi. Mellem til lang, hvis den passes godt.
Fiber (syntetisk) Blød til medium støtte. Lidt mere “puffet” end dun. Varmer ofte mere end dun, men moderne fibre kan være ret åndbare. Typisk nem at vaske og tørre. Ofte et praktisk valg ved allergi. Kort til mellem. Mister lettere fylde og støtte.
Memory foam Formstabil, former sig efter hoved og nakke. Meget støttende. Kan føles varm, især uden åndbart betræk. Typisk ikke vask af selve skummet. Ofte vaskbart betræk. Mellem til lang, hvis kvaliteten er god.
Latex Elastisk og understøttende, men med lidt bounce. Holder formen godt. Meget åndbar og ventileret. Føles ofte køligere end skum. Ofte godt valg ved allergi pga. tæt struktur og betræk. Selve kernen vaskes sjældent. Lang. Holder form længe.

*Levetiden afhænger meget af kvalitet, brug og pleje.

Vil du dykke dybere ned i materialer og fyld, kan du finde en samlet oversigt i kategorien materialer og fyld.

Hvornår giver skum og latex mening?

  • Memory foam: god, hvis du vil have meget målrettet støtte og en pude, der ikke flytter sig så meget i løbet af natten. Passer godt til ryg- og mange sidesovere. Mindre oplagt, hvis du bliver meget varm.
  • Latex: god, hvis du vil have høj støtte og samtidig en mere kølig, ventileret pude. Ofte et godt valg, hvis du både vil have støtte og ikke gider forme puden hele tiden.

Hvornår giver dun og fiber mening?

  • Dun/fjer: god, hvis du elsker en klassisk, blød pude, du kan knuge, forme og puffe. Du kan få en del støtte ved at vælge højere fyldvægt og flere kamre, men den vil føles blødere end skum/latex.
  • Fiber: god, hvis du vil have en praktisk, vaskbar og ofte prisvenlig pude. Velegnet i børneværelser, til gæstesenge og hvis du vil kunne vaske ofte.

Hvis du er meget i tvivl, kan du starte med en god fiber- eller dunpude og senere opgradere til memory foam eller latex, når du kender din præcise pudehøjde bedre.

Skifter du mellem side og ryg? Så vælg pude sådan

Hvis du skifter mellem side og ryg, er en justerbar eller mellemhøj pude ofte det bedste udgangspunkt. Den skal være stabil nok til at støtte nakken på siden, men ikke så høj, at den presser hovedet op, når du vender om på ryggen.

De fleste sover ikke helt disciplineret i én stilling hele natten. Derfor giver det mening at tænke i fleksibilitet, hvis du genkender dig selv i kombinations-scenarierne.

Mini-beslutningsmodel til kombinationssovere

  • Falder i søvn på ryggen, vågner på siden: Vælg en mellemhøj pude med god kerne-støtte (fx latex, memory foam eller 3-kammer dun). Puden skal være høj nok til siden, men ikke ekstrem høj.
  • Falder i søvn på siden, vågner på ryggen: Vælg en mellemhøj til høj pude, gerne med lidt blødere overflade og støttende kerne, så nakken ikke presses frem, når du ligger på ryggen.
  • Skifter konstant: Prioriter en pude med justerbart fyld, hvor du kan tage fyld ud eller tilpasse formen. Det er ofte fiber eller dun.

En pude med flere kamre eller en formstøbt latex/memory foam-pude med moderat profil fungerer godt for mange kombinationssovere.

Én eller flere kamre – hvad betyder det for dig?

Hvis du vil have en blødere og mere formbar pude, er ét kammer ofte nok. Hvis du vil have mere støtte og en bedre balance mellem blødhed og struktur, er flere kamre typisk det bedste valg.

  • Én-kammer pude: Fyldet er fordelt i hele puden. Meget formbar og nem at folde og knuge. Typisk blødere og lidt mindre struktureret støtte.
  • 3- eller 4-kammer pude: Har ofte en fastere kerne i midten og blødere lag udenom. Giver mere stabil støtte til nakken, men føles stadig blød ved kontakt med hovedet.

Hvis du ofte oplever, at hovedet “synker igennem” puden i løbet af natten, kan du med fordel kigge efter en pude med flere kamre eller en mere formstabil kerne.

Hvilken hovedpude er bedst ved nakkesmerter?

Ved nakkesmerter er den bedste hovedpude normalt en pude, der holder nakken i en neutral og afslappet position uden at løfte hovedet for højt. Hvis smerterne bliver ved, tiltager eller ledsages af andre symptomer, bør du søge faglig vurdering.

En pude kan aflaste og støtte, men den er ikke behandling i sig selv. Den kan dog gøre en stor forskel for, hvor belastet nakken er om natten.

Hvad skal du prioritere ved nakkesmerter?

  • Neutral nakkekurve: Ingen tydelige knæk mellem nakke og ryg, når du ligger på siden eller ryggen.
  • Stabil støtte: Puden skal ikke falde sammen i løbet af natten. Mange med nakkeproblemer trives med memory foam, latex eller en 3-kammer dunpude.
  • Undgå mavesøvn: At sove på maven med drejet nakke belaster typisk både nakke og øvre ryg.
  • Rigtig højde: For høj pude kan presse hagen ned mod brystet, mens for lav pude kan få nakken til at hænge.

Har du vedvarende, kraftige smerter, føleforstyrrelser eller smerter, der breder sig, er det vigtigt at få vurdering hos læge eller fagperson. Her kan en ændret pude være én del af løsningen, men ikke det eneste fokuspunkt.

Du kan også læse mere om sammenhængen mellem hovedpude og nakkestøtte og om rygvenlige sovestillinger.

Hvad koster en god hovedpude?

En god hovedpude kan koste alt fra omkring 100 kr. til over 1.000 kr. Det vigtigste er ikke prisen i sig selv, men hvad du får for pengene i form af støtte, holdbarhed, vaskbarhed og mulighed for at tilpasse højden.

Prisniveauerne her er vejledende og baseret på typiske danske markedspriser. Der er selvfølgelig tilbud, udsalg og undtagelser.

Prisniveauer og hvad du typisk får

Niveau (cirka) Prisinterval Typiske materialer Hvad du ofte får
Budget Ca. 100-400 kr. Fiber, simple dun/fjer Enkel konstruktion, ok komfort, ofte fuldt vaskbar. Kortere levetid og mindre stabil støtte.
Mellemklasse Ca. 400-1.000 kr. Bedre dun/fjer, avancerede fiberpuder, enkelte latex/skum Bedre fyld, højere komfort, ofte flere kamre eller bedre skum. Længere levetid og mere målrettet støtte.
Premium Ca. 1.000-1.900 kr. og opefter Kvalitetsdun, avanceret latex/memory foam, specialpuder Høj materialekvalitet, god formstabilitet og finish. Ofte ekstra funktioner som temperaturregulering.

Kig ikke kun på prisskiltet, men også på:

  • Materiale og konstruktion (fyldtype, kamre, justerbart fyld).
  • Vaskbarhed (kan fyld og betræk vaskes, og i givet fald hvor nemt?).
  • Forventet levetid (mere om det nedenfor).
  • Certificeringer (fx OEKO-TEX på tekstiler eller relevante miljømærker).

Hvis du vil presse mest mulig værdi ud af budgettet generelt, kan du finde tips om priser, tilbud og garanti samt langtidsholdbarhed og værdi.

Hvor ofte skal du skifte hovedpude?

Som tommelfingerregel bør en hovedpude ofte skiftes efter 1-3 år, men levetiden afhænger af materiale, brug og vedligeholdelse. Hvis puden mister form, bliver ujævn eller ikke længere støtter nakken, er det som regel tid til at skifte.

Nogle puder holder længere, især kvalitets-latex og gode dunpuder, mens billige fiberpuder ofte mister fylde hurtigere.

Vejledende levetid efter materiale

  • Fiberpuder: ofte omkring 1-2 år ved daglig brug, nogle lidt længere.
  • Dun/fjer: typisk 2-4 år ved god pleje (luftning, puffning, korrekt vask).
  • Memory foam: cirka 2-4 år, afhængigt af skumkvalitet og belastning.
  • Latex: kan ofte holde 3-5 år eller mere, hvis kvaliteten er god.

Det vigtigste er dog ikke kalenderen, men tegnene på slid.

Tegn på, at din pude skal ud

  • Puden har tydelige buler eller klumper, som du ikke kan massere væk.
  • Den bliver flad kort efter, du har puffet den.
  • Du vågner oftere med stiv nakke, end da puden var ny.
  • Den lugter, eller du oplever øget nysen/kløe omkring sengetid.

God pleje kan forlænge levetiden: luft puden jævnligt, følg vaskeanvisningerne og brug eventuelt en rullemadras og godt sengetøj, så sved og fugt ikke samler sig unødigt. Du kan finde konkrete råd under vedligeholdelsesguide samt de artikler, der handler om allergi og rengøring.

Varme nætter og allergi: sådan vælger du pude

Hvis du bliver varm om natten, er latex, dun eller andre mere ventilerede løsninger ofte et godt valg. Hvis du har allergi, bør du prioritere vaskbarhed, dokumenterede materialer og et betræk, der kan holdes rent og tørt.

Hvis du let bliver for varm

  • Vælg: latex, luftige dunpuder eller ventilerede skumpuder med perforeringer.
  • Undgå: meget tætte, tunge skumkonstruktioner uden åndbart betræk.
  • Tjek: om betrækket er i åndbar bomuld eller kølende materialer. Se også efter produkter markedsført som kølende tekstiler.

Bliver du decideret svedig om natten, kan det også hjælpe at se på dynevalg og sengetøj. Her kan en guide om natlig sved og temperatur være et godt supplement.

Hvis du har allergi eller husstøvmide-problemer

  • Prioritér: puder, der kan vaskes regelmæssigt ved mindst 60 grader (typisk fiber eller visse dunpuder).
  • Overvej: et tæt, men åndbart betræk, der mindsker kontakt med husstøvmider.
  • Hold øje med: mærkninger og beskrivelser som “allergivenlig”, men læs altid, hvad det betyder i praksis.

Hvis du eller en i husstanden har støvmideallergi, er det ekstra vigtigt at kombinere pudevalg med rutiner for rengøring og luftning. Du kan få praktiske råd i artiklerne om husstøvmider i seng og soveværelse og husstøvmideallergi, samt se på allergivenlige valg.

Sådan tester du, om din hovedpude passer til dig

Den bedste måde at teste en hovedpude på er at bruge den i din normale sovestilling i 3-5 nætter og vurdere, om nakken føles neutral, om du vågner stiv, og om puden holder formen uden at skulle puffes eller justeres hele tiden.

Én kort prøveliggende i butikken siger meget lidt. Din krop skal nå at reagere over flere nætter.

Hjemmetest over 3-5 nætter

  1. Dag 1 – udgangspunkt: Læg mærke til, hvor højt hovedet ligger, når du ligger i din mest almindelige sovestilling. Få gerne taget et foto fra siden.
  2. Nætter 1-2: Fokusér på, hvordan nakke og skuldre føles om morgenen. Stivhed, hovedpine eller prikken i arme/skuldre er tegn på, at noget ikke er optimalt.
  3. Nætter 3-4: Læg mærke til, om du vender og drejer dig mere end normalt, eller om du fx “jager” støtte ved hele tiden at folde eller puffe puden.
  4. Nat 5: Sammenlign din oplevelse med den gamle pude (hvis du har en) eller med dine forventninger: sover du roligere, er du mindre øm?

Tre nøglespørgsmål efter testen

  • Hvordan føles nakken om morgenen? Mindre stivhed taler for, at højde og støtte er tættere på det rigtige.
  • Virker puden for høj eller lav i praksis? Brug fejlfinder-guiden (for høj/for lav/passer) fra tidligere.
  • Skal den puffes konstant? Hvis du hele tiden ommøblerer puden, mangler du typisk formstabilitet eller den rigtige højde.

Nogle producenter tilbyder prøveperioder. Hvis det er en mulighed, så udnyt den aktivt og brug hjemmetesten som din metode, så det ikke bare bliver til “det føles okay” efter én nat.

Tre hurtige beslutningsregler, du kan bruge med det samme

Hvis du vil skære alt ned til det mest praktiske, er her tre simple regler:

  1. Start med sovestilling + madras: Side + fast madras = højere pude. Ryg + blød madras = lavere pude.
  2. Vælg fyld efter temperament: Vil du forme puden = dun/fiber. Vil du have stabil støtte = memory foam/latex.
  3. Test og justér: Giv puden 3-5 nætter. Waker du øm, eller må du bygge en “pudebunker”, er der noget, der skal justeres.

Hvis du vil se konkrete eksempler på forskellige pudetyper og opbygninger, kan du browse dig igennem udvalget af hovedpuder og bruge denne guide som filter for, hvad der giver mening for lige præcis dig.

FAQ: korte svar på typiske spørgsmål om hovedpuder

Hvilken hovedpude er bedst til sidesovere?

En højere og mere støttende pude er typisk bedst til sidesovere, fordi den udfylder rummet mellem skulder og hoved og hjælper nakken med at ligge neutralt. Brede skuldre og en fast madras kræver ofte ekstra højde, mens en blød madras kan trække højdevalget lidt ned.

Hvilken hovedpude er bedst til rygsovere?

Rygsovere har ofte bedst af en lav til mellem høj pude, der støtter nakkens naturlige kurve uden at presse hovedet fremad. For høj pude kan give spændinger i nakken og en følelse af, at hagen skubbes ned mod brystet. Stabil, jævn støtte er vigtigere end stor højde.

Kan en hovedpude være for høj?

Ja. Hvis hagen presses ned mod brystet, nakken føles spændt, eller hovedet løftes unaturligt op, er puden sandsynligvis for høj. Så vil du ofte vågne med ømhed i nakke og skuldre. En god pude holder hoved og nakke i en neutral linje uden tydelige knæk.

Hvilket fyld er bedst i en hovedpude?

Det afhænger af dine behov. Memory foam og latex giver typisk mest målrettet støtte og holder formen godt, mens dun og fiber er blødere og mere formbare. Vælg efter, om du prioriterer støtte, kølighed, vaskbarhed, allergivenlighed og hvor meget du vil kunne forme puden.

Hvilken hovedpude er bedst ved nakkesmerter?

En pude, der holder nakken neutral uden at løfte eller presse for meget, er ofte et godt udgangspunkt ved nakkesmerter. Mange har glæde af memory foam, latex eller 3-kammer dunpuder med stabil kerne. Ved vedvarende eller kraftige smerter bør du altid søge faglig vurdering.

Hvor ofte bør man skifte hovedpude?

Mange bør skifte hovedpude efter cirka 1-3 år, men intervallet afhænger af materiale, kvalitet og hvor godt puden vedligeholdes. Mister puden form, bliver ujævn, flad eller støtter ikke længere nakken, er det et tydeligere signal end selve kalenderalderen.

Hvad er forskellen på dun og memory foam i hovedpuder?

Dun er blødt, let og meget formbart, mens memory foam er fastere og mere formstabilt. En dunpude føles klassisk og kan puffes og formes, men kan miste noget støtte i løbet af natten. Memory foam følger hovedets form og giver mere stabil støtte, men kan føles mindre luftig.

Hvilken pude er bedst, hvis man bliver varm om natten?

Latex og luftige dunpuder er ofte gode valg, fordi de typisk ventilerer bedre end tætte skumpuder. Vælg også et åndbart betræk, gerne i naturmaterialer, og overvej øvrige kølende tekstiler i sengen. Hvis du sveder meget, kan kombinationen af pude, dyne og rumtemperatur være vigtig.

Sid oprejst med ryggen mod en stol og mærk bunden af nakken og yderkanten af skulderen. Mål afstanden mellem de to punkter; det tal giver et godt pejlemærke for, hvor høj puden skal være, når du ligger på siden. Husk at justere et par centimeter op ved meget fast madras eller kraftig muskulatur.
Dun er blødt, let og langtidsholdbart, men kan mangle fast støtte og være problematisk ved allergi. Memory foam former sig om nakken og giver god støtte, men kan føles varm for nogle. Latex er elastisk, køligere end memory foam og holdbart, mens syntetiske fibre ofte er allergivenlige og billige, men kan flade hurtigere ud.
Følg vaskemærket: syntetiske puder kan ofte maskinvaskes, dun kan oftest renses eller vaskes skånsomt, mens memory foam og latex ikke skal i maskine og kun punktvaskes eller luftes. Brug pude- og dynetæt betræk, luft hyppigt og tør i solen eller tørretumbler hvis mærket tillader det. Skift når puden mister støtte eller form; typisk levetid er cirka 1-3 år for syntetiske, 3-5 år for memory foam/latex og 5-8 år for velholdt dun.
Den nemmeste løsning er to forskellige puder i samme seng, eventuelt i en bredere pude- eller topmadrasstørrelse, så hver får sin optimale støtte. Du kan også overveje justerbare pynte-/indlægspuder eller opdelte topbetræk, så hver side kan indstilles forskelligt uden at gå på kompromis.

Sara Hyldgaard er hende, der i årevis vågnede med ondt i nakken, for varm dyne og en madras, der havde set bedre dage – indtil hun en sen aftentime begyndte at eksperimentere med alt fra møbleringen af soveværelset til typen af pude. Det startede med små justeringer i hendes toværelses lejlighed, men udviklede sig hurtigt til en vedvarende interesse for, hvad der egentlig giver en rolig, behagelig nattesøvn.

På Engodseng.dk deler hun de helt konkrete erfaringer fra et almindeligt hverdagsliv, hvor soveværelset ofte også skal fungere som garderobe, opbevaring og nogle gange hjemmekontor. Hun skriver om alt fra valg af madrasfasthed og topmadras til, hvordan du med simple greb kan få sengen til at føles mere hotel-agtig uden at købe nyt alt sammen. Hendes fokus er altid, hvad forskellen betyder i praksis: for din krop, din temperatur om natten og din hverdag næste morgen.

Sara går op i løsninger, der kan lade sig gøre i en travl og nogenlunde almindelig økonomi. Hun sammenligner gerne billige og dyrere løsninger, forklarer hvornår det giver mening at opgradere, og hvornår du kan nøjes med en ny pude, et rullemadras eller bedre mørklægning. Hun er ikke ude på at imponere – kun på at få dig til at vågne lidt mere udhvilet uden at forvandle dit hjem til et katalog.

Når hun ikke skriver til Engodseng.dk, kan du finde hende i joggingbukser midt i et lille ommøbleringsprojekt, hvor hun tester endnu en måde at få mere ro, mindre rod og bedre søvn ud af de samme få kvadratmeter. Det er den slags realistiske forsøg, der ender som guides, andre helt almindelige mennesker kan spejle sig i.

Send kommentar

You May Have Missed